Om forfatteren

Mit navn er Brian Jørgensen, jeg er amatørfotograf og forfatteren til ufobilleder.dk, sitet hvor jeg viser alle mine UFO billeder jeg har fotograferet fra 2009 og frem.

Mine første leveår var i 70´erne hvor videnskaben stadig påstod vi var de eneste i hele universet. Da jeg var 6 år fortalte jeg min forundrede morfar, at UFOer eksisterede og at der var liv overalt i universet. Det var over 3 årtier før Hubble og Kepler!

Tanken om eksistensen af “rumfolk” og deres rumskibe sad fast i en meget tidlig alder som en fuldstændig klar overbevisning. Jeg tror det ikke, jeg ved det…

Efterfølgende oplevelser med UFO fænomenet har kun bekræftet mig i dette. Jeg håber mine UFO billeder også kan være med til at bekræfte det for dig!?

Forfatter af ufobilleder.dk

Jeg har næsten 20 år bag mig som amatørmusiker (trommeslager). Da jeg stoppede med det, grundlagde jeg fundamentet for min online tilstedeværelse i 2002, hvor jeg startede med at studere W3C compliant web design som autodidakt.

Udover hjemmeside design har jeg også arbejdet en del med grafik og billeder i Adobe Photoshop. Det har fulgt mig siden 2002 og jeg bruger det ivrigt til billedbehandling den dag i dag. Endvidere har jeg arbejdet en del med videoredigering med Adobe Premiere Pro. Blandt andet har jeg redigeret og produceret videoen med Gary Heseltine foredraget i Odense 1. November 2011 for Exopolitik Danmark, læs mere

UFO fænomenet

UFO fænomenet har været en stor del af mit liv siden 1981 da jeg var 12 år gammel. Der havde jeg min første UFO observation med 4-5 andre vidner. Siden dengang har der været flere observationer og i dag, velsignet med DSLR spejlrefleks kameraer, har jeg efterhånden en større mængde autentiske UFO billeder liggende.

Det paranormale aspekt

UFO fænomenet kommer sjældent alene, der vil altid være et paranormalt aspekt ved de ægte hændelser. Det paranormale aspekt består i, at man ved mødet med fremmede avancerede teknologier kommer i berøring med situationer som på vores udviklingsstadie betegnes som den rene magi.

For mit vedkommende består det paranormale aspekt i, at jeg har kontakt til eksistenser fra den “anden side”, det vil sige der hvor jeg var før jeg blev født, altså mellem min sidste død og fødsel. Nogle af de folk som var der på den anden side er de samme som engang imellem besøger os her i deres flyvende tallerkener og andre typer fartøjer.

Perioden mellem min sidste død og fødsel ligger i min hukommelse, jeg kan huske det…

Online tilstedeværelse

Navigation

Forside | Kategorier | Sitemap