UFO observationer i det engelske politi

UFO observationer i det engelske politi

UFO observationer i det engelske politi (foredrag) – jeg havde glæden af at opleve Gary Heseltine i min hjemby Odense 1. November 2011. Her holdt han et meget interessant foredrag om hans UFO research i forbindelse med UFO observationer i det engelske politi.



Det kørte han som hobby ved siden af hans arbejde som politi-detektiv, hvilket du kan se og høre mere om i hans præsentation i videoerne længere nede i artiklen.

UFO database

Ved foredraget fortæller han om sin database PRUFOS (Police Reporting UFO Sightings). PRUFOS er en stor samling af engelske politibetjentes UFO observationer. Det er betjente både i tjeneste, udenfor tjeneste og pensionerede. Databasen indeholder i skrivende stund over 1.200 polti beretninger fra perioden 1901 og frem. Og det er britiske politibetjente der alle har været vidne til uforklarlige hændelser i forbindelse med UFO fænomenet.

Ved præsentationen i Odense, et arrangement af Exopolitik Danmark, startede han med at fortælle om sig selv, sin baggrund og karriere i det engelske politi. Han fortalte om sin første UFO oplevelse i en alder af 15 år, hvor han sammen med sin kæreste så et uidentificeret flyvende objekt. Objektet tog strømmen og mørklagde flere boligkvarterer mens det passerede hen over husene.

Dernæst fortæller han lidt om baggrunden for PRUFOS og hvordan projektet blev realiseret. Og herfra drejer det sig så om det primære i hans foredrag, nemlig de mange interessante sager fra databasen.

UFO observationer i det engelske politi

En af sagerne er en mulig bortførelses-sag af en engelsk politibetjent. Han observerede et objekt der blokerede vejen foran ham. Senere finder betjenten ud af, at han havde mistet en ½ time som han ikke kunne gøre rede for. Ved hjælp af regression og hypnose hele 4 gange, hvoraf de 3 bliver optaget på bånd, fortæller han nøjagtig den samme historie.

Der fremkommer en utrolig historie om et møde med rumvæsener i et rumskib hvor han bliver lægeundersøgt. Det er faktisk første gang nogen prøver at beskrive de “små grå” som “Bulb-heads”, altså væsener med store hoveder der ligner en klassisk glødepære.

En anden meget spændende sag er den med de to politibetjente, der ser et objekt på størrelse med et stadium. Det fløj langsomt og lydløst mens det scannede landskabet kun et par hundrede meter fra hvor de stod. Dette står på i 15 minutter hvorefter det forsvinder på et splitsekund. De ser det ikke bevæge sig i nogen retninger væk fra dem, det forsvinder bare foran dem, som når du slukker for lyset, klik, gone..

Politi-detektiv med holdbare beviser

Gary Heseltine var aktiv politi-detektiv indtil 2013 og arbejdede dagligt med at samle holdbare beviser. Han ved hvad der holder og hvad der ikke holder, og det er netop derfor han er interessant i forbindelse med UFO research.

Som politibetjent er man trænet observatør, og ved hvad man skal kigge efter og hvordan man skal rapportere en hændelse.

Han forklarer blandt andet, at det er en vigtig detalje, at flere vidner ser det samme og fra forskellige vinkler. Et foto eller en video er selvfølgelig også beviser, men der hvor det er afgørende, er de samstemmende beretninger fra flere politibetjente ad gangen.

UFO fænomenet bør tages alvorligt

Han slutter foredraget med at gennemgå PRUFOS databasens statistiske fakta, som afslører en pæn mængde åbenlyse beviser, og konkluderer derpå at UFO fænomenet er virkeligt og bør tages alvorligt.



Publikum havde mulighed for at stille spørgsmål til sidst og snakken faldt blandt andet på hændelsen med de sorte trekanter i Belgien i 1990-1991. Jeg husker selv denne hændelse som blev rapporteret i danske TV-medier. UFO observationer med de sorte trekanter i Belgien gik verden rundt. Prøv at Google “belgium radar case”…

Gary Heseltine´s præsentation “UFO´er og politiet”

Er du interesseret i dette spændende område af vores virkelighed, eller bare nysgerrig, så vil jeg varmt anbefale dig at høre Gary´s foredrag. Gary Heseltine´s præsentation i videoerne herunder er én af dem der skiller sig ud. Man bliver holdt til ilden hele vejen igennem og de 2½ timer var overstået alt for hurtigt.






Gary Heseltine foredragene i Danmark var arrangeret af Exopolitik Danmark

UFO observationer i det danske politi?

Dansk politi har også indberettet UFO observationer gennem tiden. Politibetjenten Evald Maarup Hansen havde to meget omtalte observationer i Danmark i henholdsvis 1970 og 1973. Den ene af observationerne er senere blevet bekræftet af tidligere radar operatør Nis Krog, som så en “fast” genstand på sin radarskærm samtidig med politibetjentens UFO observation. Læs mere her

To andre politifolk fra Københavns Politi på nattepatrulje i Ordrup opdagede den 12. august 1991 kl. 02.30 et meget stort og underligt objekt der bevægede sig lydløst hen over dem. Betjentene udfyldte efterfølgende et spørgeskema og indberettede hændelsen. Historien kom senere frem da Flyvevåbnets hidtil hemmeligholdte ufo-arkiv blev offentliggjort i 2009. Læs mere her

Hvad medierne skriver om Gary Heseltine

Navigation

Forside | Kategorier | Sitemap

Skriv et svar