UFO med synligt magnetisk felt?

UFO videoer

UFO med synligt magnetisk felt (?) producerer lys der synes at bevæge sig hen over en overflade I kryptiske mønstre i denne UFO video filmet i 2010 over Yokohama, Japan.

I videoen ser du et flyvende fartøj der bevæger sig meget langsomt hen over himlen over Yokohama i Japan. I bunden af fartøjet er der nogle mystiske mønstre af lys der konstant ændrer form og bevæger sig rundt. Jeg kan ikke vide med sikkerhed om denne video er ægte. For mig ser den ægte ud og der er fine detaljer at studere.

Hvordan kan lys bevæge sig hen over en overflade?

Ser du videoen foroven til ende vil du nok også selv stille spørgsmålet – hvordan kan lys bevæge sig hen over overfladen på et flyvende fartøj og skabe kryptiske mønstre?



Hvordan kan dette lade sig gøre? Er det et kraftigt magnetisk felt drevet af højspænding der på en eller anden måde synliggøres? Er det stærk magnetisme der skaber en reaktion med den omgivende luft i bunden af dette UFO?

Magnetisk felt synlig i UFO video?

Jeg kan ikke vide om det er et magnetisk felt skabt af højspænding. Men noget meget mærkeligt foregår i denne UFO video, noget som bliver synligt i form af lys der tegnes op i forskellige mønstre og som bevæger sig hen over en overflade. Med Houdini software ville man sikkert kunne lave noget tilsvarende. Man kan desværre ikke vide om der findes et plugin der gør netop det vi ser. Er videoen imidlertid ægte er det jo en helt anden sag!

Mystiske refleksioner

Udover det mærkelige lys i bunden, så er der også nogle refleksioner på kanten af fartøjet som synes mærkværdige. Et par gange smelter det sammen med lyset i bunden, så refleksionerne på kanten og lyset i bunden bliver til ét og samme lys. Man skulle tro Solens lys ville reflektere en enkelt gang tilbage på en afrundet flade, og ikke flere gange.!? Men her ses refleksionerne forsvinde og komme til syne adskillelige gange?

Ingen synlige kendetegn

Der er ingen synlige kendetegn eller markeringer der fortæller noget om type eller oprindelse. Objektet synes at være rundt set nedefra, dog kan man til sidst i videoen se objektet faktisk er 6-kantet. Umiddelbart synes der ikke at være lyd fra hverken propel- eller jetmotor, dog hører man en masse baggrundsstøj og japansk tale.

Skriv et svar