UFO flåde over Odense 25. Maj 2017 (galleri)

UFO flåde over Odense

UFO flåde fotograferet over Odense 25. Maj 2017 er et galleri med alle objekterne fotograferet samme dag et ukendt flyvende væsen blev fanget på fotografi. Det kan du læse mere om i artiklen Paranormal UFO observation med ukendt væsen



Galleriet består af billedserier med flere versioner af hvert enkelt objekt/UFO. Der er uredigerede billeder og billeder der er gået gennem diverse billedbehandling i Adobe Photoshop. Objekterne bliver fremvist med forskellige niveauer forstørrelse i beskårede billeder med en gennemgående billeddimension på 600×300 pixels. Jeg benyttede et Canon EOS 60D spejlrefleks kamera med Canon standard EF-S 1:3.5-5.6/18-55mm optik.

UFO flåde galleri

Jeg så ingen UFO flåde da jeg fotograferede. Min fotosession var i forbindelse med min UFO observation dagen før den 24. Maj 2017. Og den 25. Maj 2017 besøgte jeg stedet igen og tog 175 fotografier af både stedet og himlen omkring mig.

Resultatet blev et større galleri med 639 billeder og en lang række forskellige uidentificerede flyvende objekter. Billederne er lagt op i albums på Flickr.com

Hvert album dækker objekterne i 1 fotografi. Der er 31 fotografier i alt. Linkene herunder (IMG_xxxx) peger på hvert sit respektive album/fotografi.

Bemærk at nogle objekter er de samme som går igen i flere af billederne, så hvor mange objekter denne UFO flåde reelt indeholder er uvist. Men 15-20 forskellige objekter er ikke urealistisk.

IMG_5988 25. Maj 2017 kl. 14:39:32

ufo-flaade-IMG_5988-objekt-5

(IMG_5988) (4 objekter, 27 billeder) – objektet som du ser i billedet herover, er nok et af de mest interessante ud af de 4. Det er navngivet Objekt 5 og kan beskrives som et aflangt mørkt objekt med noget der stikker ud både foroven og forneden. Foroven er der to buler og forneden noget der stikker skråt ud fra objektet. Flyveretning ukendt.

IMG_5989 25. Maj 2017 kl. 14:39:32

ufo-flaade-IMG_5989-objekt-4

(IMG_5989) (4 objekter, 25 billeder) – objektet i billedet herover går igen i flere af fotografierne. I billedet herover fremstår objektet næsten som en Østers eller Sandvich. Det er en lys krop der er skåret igennem af et mørkt område som måske kan være vinduespartier?

IMG_5990 25. Maj 2017 kl. 14:39:38

ufo-flaade-IMG_5989-objekt-4

(IMG_5990) (6 objekter, 26 billeder) – objektet i billedet herover fik mig til at spærre øjnene op. Er der tale om ét UFO eller er der tre sfærer tæt sammen her? For mig ligner det helt klart tre kugler (sfærer) på række. Foroven på disse er der et lyst område, som om der kommer røg ud fra to af kuglerne. Det afhænger selvfølgelig af øjnene der ser. Det mærkelige objekt synes at gå igen i IMG_5991 (herunder) som objekt 5.

IMG_5991 25. Maj 2017 kl. 14:39:38

ufo-flaade-IMG_5991-objekt-3

(IMG_5991) (3 objekter, 16 billeder) – objektet herover (objekt 3) er et atypisk UFO med nogle mærkelige kanter i bunden. Lidt længere oppe er der et mørkt område eller en forhøjning der synes at stikke lidt ud. Objektet fremstår næsten som en pyramide med ben. I dette album/fotografi synes Objekt 5 at være det samme som Objekt 4 fra det forrige fotografi IMG_5990

IMG_5992 25. Maj 2017 kl. 14:39:38

ufo-flaade-IMG_5992-objekt-4

(IMG_5992) (1 objekt, 4 billeder) – det eneste objekt der kom gennem nåleøjet i dette album/fotografi var Objekt 4 herover. Dette UFO ligner tilnærmelsesvis en flyvende tallerken, eller i hvert fald noget af den. En del af objektet ligger i skygge.



IMG_5993 25. Maj 2017 kl. 14:39:42

ufo-flaade-IMG_5993-objekt-2

(IMG_5993) (3 objekter, 10 billeder) – objektet herover (objekt 2) har en meget ujævn overflade. Det synes at have flere kanter øverst. På afstand ville jeg nok have genkendt det som Objekt 4 i IMG_5989, men det er alligevel meget anderledes.

IMG_6007 25. Maj 2017 kl. 14:41:28

ufo-flaade-IMG_6007-objekt-9

(IMG_6007) (7 objekter, 24 billeder) – i billedet herover ser du Objekt 9. Det synes at have en hvid krop med to sorte runde områder foran. I bunden af objektet er der en udladning af lys, der dog kun er synligt i et par af billederne.

IMG_6008 25. Maj 2017 kl. 14:41:30

ufo-flaade-IMG_6008-objekt-5

(IMG_6008) (5 objekter, 22 billeder) – det er i sandhed en UFO flåde med mange forskellige typer objekter. Billedet herover viser Objekt 5 i albummet. Det er svært at definere formen, men der synes at være et vandret rør der stikker ud og som ender ud i en skrå vinkel. Resten af objektet som dette “rør” sidder på, har et mørkt område forneden.

IMG_6009 25. Maj 2017 kl. 14:41:32

ufo-flaade-IMG_6009-objekt-2

(IMG_6009) (3 objekter, 16 billeder) – der er en del udefinerbare objekter i de 31 fotografier, men her kan vi tale om et definérbart objekt (herover). Hvis man har været i tvivl om nogle af objekterne kunne være f.eks. insekter, er sagen helt anderledes her. Dette objekt er et ægte UFO, for kan man være i tvivl om at det er et fartøj med avanceret teknologi? Umiddelbart kan det beskrives som en sfære med et mørkt område på tværs omkranset af en absolut defineret hvid krop. Det mørke område må næsten være vinduer. Kan det være andet? Og hvem sidder mon derinde bagved og kigger ud? Går man helt tæt på objektet vil man sikkert ane et diskformet objekt. Det er en mini-disk eller mini flyvende tallerken.

Henter hunden, kommer tilbage og tager flere billeder…

IMG_6021 25. Maj 2017 kl. 15:04:22

ufo-flaade-IMG_6021-objekt-2

(IMG_6021) (8 objekter, 53 billeder) – billedet herover indeholder endnu et nærmest udefinerbart objekt. Men jeg vil selv beskrive det som en mørk/sort sfære der synes at udlede noget røg eller plasma. Det er svært at definere hvad vi egentlig kigger på her? Det afhænger i høj grad af øjnene der ser. Hvad synes du det ligner..?



IMG_6022 25. Maj 2017 kl. 15:04:22

ufo-flaade-IMG_6022-objekt-1

(IMG_6022) (3 objekter, 25 billeder) – i dette fotografi er der tre objekter og de er alle ens. Billedet herover indeholder det ene objekt i flåden. Her ser vi igen en hvid/lys “krop” skåret igennem på tværs af et mørkt område (vinduer?). Personligt er jeg ikke så meget i tvivl om dette UFO heller. Er der noget man kan være i tvivl om her? Det er helt klart et udenjordisk fartøj bygget på avanceret teknologi vi ikke har adgang til her på jorden.

IMG_6025 25. Maj 2017 kl. ‏‎15:04:36

ufo-flaade-IMG_6025-objekt-2

(IMG_6025) (2 objekter, 19 billeder) – objektet du ser her foroven er Objekt 2. Umiddelbart ligner dette UFO en stor hval på himlen, men der er nogle detaljer i den yderste ende af objektet jeg studser lidt over. Det ligner nemlig noget jeg har fotograferet før. I artiklen UFO moderskib med spejderflåde er der et større fartøj med noget der ligner små runde disks i bunden. Her ser jeg det samme i den yderste ende af objektet. Her sidder der nemlig en mørk disk med et lyst område i midten?

IMG_6037 25. Maj 2017 kl. ‏‏‎15:06:04

ufo-flaade-IMG_6037-objekt-1

(IMG_6037) (x objekter, x billeder) – billedet herover viser et objekt der faktisk er klart defineret i farverne. Der er et lyst område med et mørkt område i midten. Selve formen på objektet er mere udefinerbar. To steder på det lyse område, i kanten til højre og i bunden af objektet, er der en udladning af lys. Det mørke område i midten må indikere overfladen går indad eller er udhulet.

IMG_6042 25. Maj 2017 kl. ‏‎15:06:24

ufo-flaade-IMG_6042-objekt-1 og 2

(IMG_6042) (2 objekter, 25 billeder) – herover et aflangt fartøj med en meget interessant sfære i nærheden. Sørg for at se billederne i dette album. Sfæren, eller det lille runde mørke objekt, synes at have to distinkte lyse områder foran sig. Næsten ligesom forlygter på en bil. Jeg kan blot konstatere at der er to lyse pletter tæt på det mørke og større runde objekt.

IMG_6043 25. Maj 2017 kl. ‏‎15:06:26

ufo-flaade-IMG_6043-objekt-1

(IMG_6043) (1 objekt, 9 billeder) – i billedet herover ser vi måske det samme UFO som Objekt 1 i IMG_6037 lidt længere oppe i artiklen. Her er det bare drejet lidt forover og noget af toppen er blevet synlig. På toppen er der et klart afgrænset lyst område med et gråligt område udenom. På forenden forneden er der et mørkt område. Det ser meget struktureret ud men ligner ikke umiddelbart noget kendt jordisk flyvende objekt.



IMG_6044 25. Maj 2017 kl. ‏‎‏‎15:06:28

ufo-flaade-IMG_6044-objekt-2 og 3

(IMG_6044) (3 objekter, 28 billeder) – nogle objekter befinder sig tæt på hinanden som de to mørke objekter der fremstår som sfærer i billedet herover.

IMG_6045 25. Maj 2017 kl. 15:06:30

ufo-flaade-IMG_6045-objekt-1

(IMG_6045) (2 objekter, 16 billeder) – billedet herover viser et objekt der har potentiale til at være et insekt. Det kunne ligne et insekt. Dog mener jeg objektet er for langt væk i billedet, og derfor for stort til at være et insekt. Det andet objekt i fotografiet som du kan se i dette album, kunne også godt ligne et insekt. Men det er også for langt væk i billedet til at kunne være et insekt efter min mening. Hvis ikke insekter, så er det i hvert fald nogle ret “funky” objekter der tager del i denne meget varierede UFO flåde.

IMG_6052 25. Maj 2017 kl. ‏‎‏‎15:08:00

ufo-flaade-IMG_6052-objekt-6

(IMG_6052) (5 objekter, 46 billeder) – tilbage til den faste struktur, men dog igen et i forhold til de andre objekter anderledes flyvende objekt. Billedet herover viser et rektangulært UFO der synes at stå op lodret på himlen, lidt i samme stil med Objekt 1 i IMG_6009, som også synes at være opretstående. Det kan være svært ikke at tænke rumvæsner fra en fremmed planet. Hele UFO flåden er ved at blive tegnet op og jeg er forundret over alle de forskellige typer objekter der er!

IMG_6053 25. Maj 2017 kl. ‏‎‏‎15:08:02

ufo-flaade-IMG_6053-objekt-3

(IMG_6053) (2 objekter, 20 billeder) – endnu et meget mystisk objekt der også er forskellig i forhold til de øvrige UFOer. I billedet herover ser vi et aflangt mørkt objekt der bedst kan beskrives som en omvendt barberskraber. Objektet er opdelt i to sektioner. Den ene sektion er skråtstillet og for enden øverst er der en mere vandret stillet sektion.

IMG_6054 25. Maj 2017 kl. ‏‏‎15:08:06

ufo-flaade-IMG_6054-objekt-2 og 3

(IMG_6054) (3 objekter, 20 billeder) – i billedet herover ser vi to objekter. Det ene ligner blot en lille prik (sfære?) og det større objekt er meget svært at beskrive. Umiddelbart ligner det ikke noget jordisk fartøj, tværtimod. Det ligner noget der er bygget efter et “organisk” princip. Det kunne egentlig godt ligne et insekt, men da det ikke har vinger må det være noget andet. Detalje-rigdommen ved dette objekt indikerer også noget andet end et insekt. Skulle det have været et insekt ville det kræve en helt anden fokusering med optikken på kameraet. Et insekt i nærheden af linsen ville være tværret ud på billedet, da det er for tæt på og ude af fokus. Siden jeg tager billeder af himlen, er fokuseringen indrettet på dette. Det store objekt i billedet herover synes at være pænt i fokus og må befinde sig meget længere væk. Det er ikke et insekt i nærheden. Hvis det er et rumskib er det meget futuristisk bygget. Aliens eller ej, jeg får associationer i den retning…

IMG_6055 25. Maj 2017 kl. ‏‎15:08:06

ufo-flaade-IMG_6055-objekt-6

(IMG_6055) (3 objekter, 30 billeder) – herover et diskformet objekt med skygge eller mørkt område i bunden. Nederst under objektet ser det ud som om der er udladning af lys i en vandret stribe. På kanten af disken ses en refleksion af sollys formoder jeg.



IMG_6056 25. Maj 2017 kl. ‏‎15:08:08

ufo-flaade-IMG_6056-objekt-2

(IMG_6056) (3 objekter, 25 billeder) – i billedet herover endnu et sandwich-formet objekt. Højst sandsynligt det samme objekt som også ses i andre fotografier fra den 25. Maj 2017, hvor en UFO flåde tilsyneladende var tilstede over Odense.

IMG_6057 25. Maj 2017 kl. ‏‏‎15:08:10

ufo-flaade-IMG_6057-objekt-3

(IMG_6057) (2 objekter, 20 billeder) – IMG_6057 er ikke det mest ophidsende album. I billedet herover ser man et aflangt objekt i det fjerne. Ikke mange detaljer afsløres her.

IMG_6058 25. Maj 2017 kl. ‏15:08:16

ufo-flaade-IMG_6058-objekt-1

(IMG_6058) (1 objekt, 10 billeder) – IMG_6058 er heller ikke det mest dramatiske UFO billede ud af de 31 fotografier. I billedet herover blot et uidentificeret flyvende objekt i det fjerne, der synes at trække en fane af røg eller kondens i højre side og opad.

IMG_6062 25. Maj 2017 kl. 15:08:22

ufo-flaade-IMG_6062-objekt-2

(IMG_6062) (1 objekt, 10 billeder) – billedet herover viser endnu et sandvich-formet objekt, måske det samme som går igen i flere af billederne i galleriet.

IMG_6064 25. Maj 2017 kl. ‏‎‏‎15:08:26

ufo-flaade-IMG_6064-objekt-1

(IMG_6064) (1 objekt, 10 billeder) – objektet i billedet herover afslører ikke meget til en beskrivelse. Det er i en størrelse der gør, at man måske skulle overveje insekt-teorien. Det er med for en god ordens skyld…



IMG_6065 25. Maj 2017 kl. ‏‎‏‎15:08:28

ufo-flaade-IMG_6065-objekt-1

(IMG_6065) (2 objekter, 10 billeder) – objekterne i billedet herover afslører heller ikke meget til en beskrivelse. De er også i en størrelse der gør, at man måske skulle overveje insekt-teorien. De er med for en god ordens skyld…

IMG_6066 25. Maj 2017 kl. 15:08:30

ufo-flaade-IMG_6066-objekt-2

(IMG_6066) (1 objekt, 5 billeder) – i billedet herover ses endnu et af de hersens sandvich-formede objekter. I IMG_6022 længere oppe i artiklen indeholder hele tre af disse objekter. Hvor mange der var i alt er svært at svare på. Vi kan holde os til at der i hvert fald var tre af disse på himlen den dag. Man kan se her at overfladen på objektet ikke er jævn. Der er forhøjninger både foroven og forneden.

IMG_6067 25. Maj 2017 kl. 15:08:32

ufo-flaade-IMG_6067-objekt-1

(IMG_6067) (1 objekt, 10 billeder) – herover endnu et sandvich-formet objekt. I forhold til det forrige objekt i IMG_6066 har dette objekt en mere jævn overflade. Dog er der en lille forhøjning i bunden af objektet til højre.

IMG_6069 25. Maj 2017 kl. ‏‎15:09:00

ufo-flaade-IMG_6069-objekt-2

(IMG_6069) (2 objekter, 10 billeder) – selvom objektet i billedet herover synes at være ved at forsvinde i det fjerne, afslører det alligevel nogle detaljer. Det er detaljer som jeg synes går igen på objektet i IMG_6025 længere oppe i artiklen. Her har objektet nemlig også en lille rund kuppel siddende i den ene ende til venstre. Objektet i IMG_6025 har samme detalje, her ligner det dog en disk med en lille kuppel i midten og den sidder også i den ene ende på det store objekt. Dette ligner absolut ikke et insekt. Det er langt væk i billedet men fylder alligevel, så det må være et større objekt. Helt klart et UFO og højst sandsynligt en del af den UFO flåde der fremkommer i billederne i denne artikel.

IMG_6076 25. Maj 2017 kl. 15:09:16

ufo-flaade-IMG_6076-objekt-1 og 2

(IMG_6076) (2 objekter, 10 billeder) – det sidste billede herover viser hele to objekter. Det ene objekt øverst i billedet giver ikke meget væsen af sig. Det andet objekt er lidt mere interessant siden det synes at have nogle udladninger af lys på toppen.

Alle billederne i denne artikel er udvalgte og repræsenterer de bedste billeder af objekter fra hvert enkelt fotografi. Om nogle af objekterne er insekter vil jeg selvfølgelig lade stå åben for diskussion. Men der er så mange billeder og så mange objekter, at det for mit vedkommende ret omsonst at diskutere om en UFO flåde var tilstede på himlen eller ej.

Nogle objekter går igen fra andre UFO sager…

Ikke nok med nogle objekter går igen i de mange billeder herover, nogle af dem går også igen i andre billedserier af UFO flåder over Odense. De sandvich-formede objekter synes nemlig også at gå igen i billederne til artiklen F16 jagerfly jagter UFO flåde over Odense.

Og det store objekt i IMG_6025 (objekt 2) længere oppe i artiklen synes at have de samme detaljer som i artiklen UFO moderskib med spejderflåde over Odense.

Det allerførste fotografi IMG_5988 øverst i artiklen viser Objekt 5, og dette objekt synes at have nogle sammenfald i detaljerne med et andet objekt jeg fotograferede 20. August 2017. Denne artikel er imidlertid ikke skrevet endnu, men den er den næste i rækken…

Fotograferingen

Fotograferingen foregik således, at jeg tog billeder af himlen startende i Nord Nord-Vest og rundt om mig selv mod Øst og til sidst ende i Syd Syd-Vest. Det vil sige lidt større end en halvcirkel. Jeg varierede med at zoome ind og ud. Og du vil sikkert spørge mig hvorfor jeg gjorde dette? Jeg havde ikke nogen decideret formodning om der ville være aktivitet på himlen den dag. Jeg tog billederne for en sikkerheds skyld, dog med et lille håb om at UFO fænomenet ville udspille sig i mine fotografier.

At en hel UFO flåde ville tage position rundt omkring mig i en større halvcirkel havde jeg da ikke regnet med. Og når man kommer hjem og opdager alle de objekter i fotografierne, bliver man jo glad fordi man var så heldig. Men hvad var grunden egentlig til de mange uidentificerede flyvende objekter var tilstede den dag? Det startede jo dagen forinden da det hele endte lidt spøjst med en meget ihærdig sommerfugl og et ukendt gennemsigtigt væsen en ½ meter lang der fløj op 50-60 meter foran mig.

En vanvittig historie

Senere på dagen efter min mærkelige UFO oplevelse med det gennemsigtige flyvende væsen, var jeg på vej hjem på cykel og lagde mærke til et par hundrede meter fra mit hjem, at jeg blev forfulgt af den lokale bande. De passerede mig i tre biler og i den sidste bil kunne jeg observere at nogle lyshårede gutter sad bagi. Den ene kiggede ud på mig og hans ansigtsudtryk forundrer stadig den dag i dag. Det var helt klart et ansigtsudtryk der indikerede at noget ekstraordinært var sket.



Rent intuitivt vidste jeg bare at de den dag havde været ude på noget. Hvilket fandt jeg jo aldrig ud af, men med hele tre biler proppet med mennesker der fulgte efter mig, var i høj grad en indikation på, at noget var, eller havde været under opsejling. Og ansigtsudtrykket på den ene gut der kiggede på mig ud ad bagruden på den sidste bil, virkede på mig som om at der var sket noget meget uventet. Deres foretagende var på en eller anden måde blevet forhindret, siden der ikke var sket mig noget.!?

Chikaneret siden jeg var teenager

Kort fortalt, så har jeg været udsat for rocker-chikane siden jeg var teenager i 12-13 års-alderen, efter et slagsmål på en fodboldbane. Her kom 3-4 personer og chikanerede os i et forsøg på at forhindre os i at spille fodbold. Det gjorde mig så gal, at jeg knaldede mit knæ i panden på den ene af dem, hvilket gjorde at de fortrak sig. Siden da har de forsøgt sig med alt mellem himmel og jord for at lokke mig i fordærv eller ligefrem tage livet af mig. Men alle deres forsøg er indtil videre gået i vasken…

Var jeg det eneste vidne?

Om den lokale bande var tilstede bag træerne ind til den aflukkede græsmark den 24. Maj 2017 kan jeg kun gisne om. Men hvis de var, så havde de set optrinnet med sommerfuglen og måske også det mærkelige væsen der fløj op fra græsmarken? Eller oplevede de noget helt tredje relateret til UFO fænomenet?

Det kunne selvfølgelig også bare være mig der er paranoid og tænker for langt frem? Intimideringen og chikanen fortsætter dog den dag i dag, og jeg kender dem så godt efterhånden at jeg ved, at hvis de får chancen, så tager de den.

Og en aflukket græsmark er et meget godt sted at gøre det. Men jeg er her i nu og blev lidt rigere på indhold da jeg besøgte stedet dagen efter den 25. Maj 2017. Det her er nemlig den tredje UFO flåde på fotografi jeg kan arkivere.

Originale UFO flåde billeder i høj opløsning

Resolutionen på UFO flåde billederne er 5184 x 3456 pixels (72 dpi). De er taget med Canon EOS 60D med Canon standard EF-S 1:3.5-5.6/18-55mm zoom optik. Desværre er det ikke de mest ophidsende UFO billeder jeg kan fremvise her. Men på grund af den høje pixel resolution kan selv meget små objekter i fotografiet stadig præsentere en hvis pixel tæthed. Bliver de forstørret fremstår de store nok i billedet til at jeg selv synes det er acceptabelt.

Observationsdata

  • Danmark, Odense 24. Maj 2017 kl 14:39:32 til kl. 15:09:16
  • Kamera position: Google Maps
  • Kompas retning: Nord Nord-Vest over Øst til Syd Syd-Vest

Navigation

Forside | Kategorier | Sitemap

Skriv et svar